Forbind Visma Business NXT til EcoMetrics
Hvad du lærer
Visma Business NXT er et cloud-baseret ERP-system. Forbindelsen sker via Vismas eget login, så I hverken opretter eller kopierer en API-nøgle, og EcoMetrics får kun læseadgang.
Forudsætninger
- Du har et Visma-login med adgang til firmaet i Business NXT
- Jeres EcoMetrics-konto er på Plus eller Pro
Trin-for-trin
Klik 'Tilslut Visma Business NXT'
Under Integrationer → Bogføringssystemer. Du sendes til Vismas login.
Log ind og godkend
Log ind med dit Visma-login og godkend, at EcoMetrics må læse data. Du sendes tilbage og ser, hvilket firma der er forbundet.
Tjek firmaet
Har du adgang til flere firmaer, vælges det første automatisk. Du kan skifte under 'Firma' bag tandhjulet på kortet.
Klik 'Synkroniser' og gennemse
Du ser leverandører og posteringer, før noget gemmes. Fravælg det, der ikke skal med, og klik 'Importer'.
Vælg frekvens (valgfrit)
Klik på tandhjulet på kortet og derefter 'Rediger'. Under Synkroniseringsfrekvens vælger du Manuel, Dagligt eller Ugentligt.
Hvad henter EcoMetrics fra Visma Business NXT?
- Leverandører: navn og CVR-nummer
- Posteringer på resultatkonti i finansen: dato, beløb, moms, mængde, bilagsnummer, tekst og konto
Integrationen henter posteringerne, ikke de PDF-bilag, der hører til dem. Mængder som liter og kWh kommer derfor kun med, når de står på posteringen.
EcoMetrics læser kun data og skriver aldrig til Visma.
Flere firmaer
Har du adgang til flere firmaer, vælges det første automatisk. Skifter du firma under 'Firma' bag tandhjulet, skal du køre en ny synkronisering, så hentes det nye firmas posteringer. Hvert firma skal være sin egen virksomhed i EcoMetrics.
Automatisk synkronisering
Vælger du Dagligt eller Ugentligt, kører synkroniseringen af sig selv. Første gang hentes de seneste to år, derefter kun det nye. Nye posteringer lander som én import i Integrationer → Importhistorik, mærket 'Automatisk sync'. Aktiviteterne er kladder og tæller først med, når du vælger importen og klikker 'Godkend denne import'.
Fejlfinding
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede artikler
Var denne artikel nyttig?
Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.
Stadig brug for hjælp?
Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.