Forbind Salary til EcoMetrics
Hvad du lærer
Salary er et løn- og HR-system. Forbindelsen henter de tal, VS og CSRD spørger om under medarbejdere: antal ansatte, køn, fuldtid og deltid, sygefravær og løn.
Forudsætninger
- Jeres Salary-abonnement giver API-adgang (Basic eller højere)
- Der er valgt en rapporteringsperiode i EcoMetrics
- Jeres EcoMetrics-konto er på Plus eller Pro
Trin-for-trin
Opret en API-nøgle i Salary
Log ind på app.salary.dk/companies, åbn jeres virksomhed, find 'API-nøgler' og klik 'Tilføj API-nøgle'. Kopiér nøglen.
Klik 'Tilslut Salary'
Under Integrationer → Løn & HR. En dialog åbner.
Indsæt nøglen og test
Indsæt nøglen i 'Salary API-nøgle' og klik 'Test forbindelse'. Lykkes det, ser du jeres firmanavn. Klik 'Gem integration'.
Vælg hvilke data der skal hentes
Klik på tandhjulet på Salary-kortet. Under 'Hvilke data skal hentes?' vælger du Medarbejdere & demografi, Fravær og Løn.
Klik 'Synkroniser'
Tallene gemmes i den periode, der er valgt i periodevælgeren, og lander under Dataindsamling → Manuel Indtastning → HR & Social.
Hvad henter EcoMetrics fra Salary?
- Medarbejdere & demografi: antal ansatte og årsværk, fuldtid og deltid, kønsfordeling og lærlinge
- Fravær: sygedage og sygetimer
- Løn: medianløn for kvinder og mænd, lønforskellen mellem kønnene og direktørens løn
EcoMetrics gemmer kun samlede tal for virksomheden, ikke oplysninger om den enkelte medarbejder, og skriver aldrig tilbage til Salary.
'Synkroniser' og 'Synkroniser alle data'
'Synkroniser' henter de data, I har valgt under 'Hvilke data skal hentes?'. 'Synkroniser alle data' bag tandhjulet henter alle tre, uanset valget.
Hvor ser jeg tallene?
Under Dataindsamling → Manuel Indtastning → HR & Social for den valgte periode. Tallene gemmes direkte og skal ikke godkendes. Har I selv rettet et felt, overskriver synkroniseringen det ikke.
Automatisk synkronisering
Vælger du Dagligt eller Ugentligt under tandhjulet og 'Rediger', henter EcoMetrics tallene af sig selv. De automatiske synkroniseringer gemmer i den nyeste periode.
Fejlfinding
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede artikler
Var denne artikel nyttig?
Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.
Stadig brug for hjælp?
Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.