Sammenlign år til år

6 minOpdateret 8. oktober 2026

Hvad du lærer

ESG-tal bliver først rigtig værdifulde, når I kan se udviklingen over flere år. Denne guide viser hvor EcoMetrics sammenligner perioder, hvad I skal kigge efter, og hvordan I forklarer ændringerne.

Forudsætninger

  • I har data for mindst 2 perioder (typisk 2 år)
ecometrics.dk/reports

Rapporter

Lav rapport
Tekster
Historik
VS-klarhedBasismodul
24 af 28 nødvendige datapunkter er udfyldt
B1BalancesumIndstillinger → Virksomhed
B10Uddannelsestimer pr. medarbejderDataindsamling → HR & Social
PDF
Plus
PowerPoint
Pro
Excel
Alle
Lav rapport

Hvor finder I sammenligningerne?

Analyse

Gå til Analyse → Oversigt & KPI'er og vælg fanen Sammenligning. Her vælger I de perioder, der skal sammenlignes, eller bruger genvejene 'Forrige periode', 'Sidste år' og 'Forrige kvartal'.

Dashboard

Dashboardet har bl.a. disse widgets:

  • Total CO₂e og Scope 1, 2 og 3
  • Emissioner over tid
  • Scope fordeling
  • Emissionsintensitet: CO₂e pr. million kroner i omsætning
  • Klimamål: fremdrift mod jeres mål

I rapporten

Når der er data for året før, viser rapporten automatisk:

  • Forrige års tal og udviklingen ved hvert ESG-nøgletal
  • Grafen «Udvikling fra forrige periode» med Scope 1, 2 og 3 for begge år
  • Klimamålene med basis- og målår på siden «Mål»

En total sammenlignes kun, når de samme scopes er med begge år. VS kræver sammenligningstal fra jeres andet rapporteringsår.

Intensitet frem for kun absolutte tal

En virksomhed i vækst kan have stigende udledning, men faldende udledning pr. krone i omsætning. Udfyld omsætningen under Dataindsamling → Omsætning, så kan I se emissionsintensiteten på dashboardet.

Typiske mønstre

Scope 3 vokser, mens Scope 1 og 2 falder

Hvad I ser: I har skiftet til grøn el (Scope 2 falder), men jeres indkøb er steget (Scope 3 vokser).

Sådan kan I formidle det: "I 2025 reducerede vi Scope 2 med oprindelsesgarantier, mens Scope 3 voksede med forretningen. Vores udledning pr. krone i omsætning faldt."

Pludselig stor stigning i ét scope

Hvad I ser: Scope 1 stiger 40 procent.

Sandsynlig årsag: En strukturel ændring, fx flere firmabiler, en ny fabrik eller et opkøb.

Bedre data

Hvad I ser: Scope 3 vokser 200 procent.

Sandsynlig årsag: I er næppe blevet tre gange så store. I har fået data med, der manglede før, fx forretningsrejser. Det er bedre datakvalitet, ikke mere udledning. Sammenligningen er først fair, når det tidligere år er genberegnet.

Effekt af tiltag

Hvad I ser: Scope 1 falder 15 procent og Scope 2 (markedsbaseret) falder 50 procent.

Sådan kan I formidle det: "Reduktionen skyldes to tiltag: elbiler i stedet for dieselbiler og strøm med oprindelsesgarantier."

Forklar store ændringer med en note

Store ændringer bør altid forklares. Almindelige årsager:

  • Vækst eller fald i forretningen
  • Strukturelle ændringer, fx opkøb eller outsourcing
  • Bedre datakvalitet
  • Effekt af tiltag
  • Vejr, fx en varm vinter med mindre opvarmning

Skriv forklaringen som en note:

  • Gå til Compliance & risiko → Noter
  • Opret en note med forklaringen
  • Sæt flueben i «Medtag i rapportens opgørelsespraksis», så forklaringen kommer med i rapportens metodeafsnit

Et godt eksempel: "20 procent stigning i Scope 1 skyldes overtagelsen af X-fabrikken i juni 2025. Basisåret er genberegnet til 1.200 ton (var 1.000)."

Til bestyrelsen

Bestyrelser har lidt tid. En enkel struktur:

  • Hovedtal: total CO₂e i år mod sidste år, og hovedårsagen i én sætning
  • Scope-fordeling: hvor er der reduktioner, hvor er der stigninger?
  • Intensitet: udledning pr. omsætning over tid
  • Tiltag: hvad driver reduktionerne, og hvad er i gang?
  • Fremad: næste års mål og den største risiko

PowerPoint-rapporten (Pro) indeholder hovedtal, scope-fordeling, nøgletal med forrige år og jeres mål, som I kan tage udgangspunkt i.

Sammenligning og genberegning

Har I haft strukturelle ændringer, der flytter basisåret med 5 procent eller mere, skal basisåret genberegnes, før I sammenligner. Læs Basisår og genberegning.

Fejlfinding

Relaterede artikler

Var denne artikel nyttig?

Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.

Stadig brug for hjælp?

Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.