Onboarding-checkliste før revision
5 minOpdateret 8. oktober 2026
Hvad du lærer
Når jeres revisor skal gennemgå jeres ESG-rapportering, bliver de nødt til at se data, dokumentation og audit trail i én samlet pakke. Denne checkliste hjælper jer igennem alle de punkter I skal have styr på inden møde med revisor.
Forudsætninger
- I har afsluttet dataindsamlingen for rapporteringsperioden
- I har tjekket VS-klarheden under Rapporter → Lav rapport
ecometrics.dk/settings
Indstillinger
2025 (helt år)
1. jan 2025 – 31. dec 2025
Godkendt
Q1 2026
1. jan 2026 – 31. mar 2026
Kladde
+ Opret periode
Den komplette tjekliste
Gennemgå disse punkter mindst 2 uger før revisor skal kigge på jeres data. Det giver tid til at fixe ting der dukker op.
Datakomplethed
- Alle integrationer er synkroniseret for hele perioden, og ingen kort under Integrationer viser en rød fejl
- Manuelle data er indtastet for det integrationerne ikke dækker (fx pendling, forretningsrejser og affald)
- Kladder er godkendt: Datakvalitet-widgetten på dashboardet viser hvor mange rækker der stadig er kladder
- Bilag med lav sikkerhed er gennemgået i Integrationer → Importhistorik
Klassifikation og scope
- Kategoriseringen gennemgået: særligt for jeres største leverandører
- Egne emissionsfaktorer dokumenteret med kilde og version i feltet Beskrivelse
- Scope 3 væsentlighedsanalyse færdiggjort: hvilke kategorier I rapporterer på og hvorfor
Audit trail
- Brugerroller korrekte: kun nødvendige personer er bidragsydere
- Tidligere ændringer kan ses i Revisionssporet under Compliance & risiko
- Ingen anonyme handlinger: alt skal være knyttet til en navngivet bruger
Godkendelse af perioden
- Periode klar til godkendelse: al data er indtastet og verificeret
- Godkend perioden under Indstillinger → Perioder, når revisor har gennemgået den. Ændres der data bagefter, står der 'Ændret efter godkendelse' ud for perioden
Dokumentation
- VS-klarheden viser ingen manglende nødvendige datapunkter, eller I kan forklare dem der mangler
- Politikker og initiativer er udfyldt under Dataindsamling → Governance og Indstillinger → Initiativer
- Tekster under Rapporter → Tekster er godkendt (Pro), især opgørelsespraksis og ledelseserklæring
Send status til revisor
VS-klarheden under Rapporter → Lav rapport viser hvert nødvendigt datapunkt, der mangler, med link til hvor det udfyldes. Arket «VS-oplysninger» i Excel-filen har samme liste med status for hvert datapunkt, og det kan I sende til revisor før mødet.
Almindelige problemer fundet ved revision
De tre hyppigste indvendinger fra revisorer:
- Manglende kildedokumentation på egne faktorer: ret faktoren og skriv kilde og version i Beskrivelse
- Brugere uden navngivet ansvar: fjern fælleskonti og brug kun navngivne brugere
- Samme leverandør i forskellige scopes på tværs af perioder: lav en regel for leverandøren under Regler
Fejlfinding
Relaterede artikler
Lav din første ESG-rapport
Fra VS-klarhed til færdig fil: vælg modul og format, udfyld det der mangler, og lav rapporten med én knap. CSRD-forberedelse på Pro.
Læs mere
Opret din første rapporteringsperiode
Rapporteringsperioder er fundamentet i EcoMetrics. Sådan opretter du et helt år eller et kvartal, og hvad det betyder at godkende en periode.
Læs mere
Korriger forkert kategoriseret data
AI'en kategoriserer de fleste bilag rigtigt, men ikke alle. Sådan retter du en forkert kategori, og sådan undgår du at samme fejl kommer igen.
Læs mere
Var denne artikel nyttig?
Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.
Stadig brug for hjælp?
Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.