Forbind din egen AI (Claude, ChatGPT)

4 minOpdateret 18. oktober 2026

Hvad du lærer

Med en AI-forbindelse kan du spørge din egen AI-assistent om jeres data i EcoMetrics, fx «hvad er vores største udledningskilde?» eller «hvad mangler i klimaregnskabet?». Assistenten kan kun læse, og du kan fjerne adgangen når som helst.

Forudsætninger

  • Jeres EcoMetrics-konto er på ESG Plus eller ESG Pro
  • Du bruger en AI-assistent, der kan forbindes til MCP-servere, fx Claude eller ChatGPT
OAuth flow
EcoMetrics
Klik 'Tilslut'
Regnskabssystem
Log ind & godkend
EcoMetrics
Forbundet ✓

Trin-for-trin

1

Kopiér adressen

Under Indstillinger → AI-assistenter står adressen https://app.ecometrics.dk/mcp. Klik på kopiknappen.

2

Tilføj EcoMetrics i din AI-assistent

I Claude: åbn Settings, vælg Connectors og 'Add custom connector'. I ChatGPT: slå Developer mode til under Settings og Connectors, og opret en connector. Indsæt adressen.

3

Log ind og giv adgang

Første gang sendes du til EcoMetrics. Log ind, tjek at assistentens navn og adresse er rigtige, og klik 'Giv adgang'.

4

Stil dit første spørgsmål

Spørg fx «Hvad er vores CO2e i år fordelt på scope?». Har du adgang til flere virksomheder, så nævn hvilken.

Hvad kan assistenten?

  • Vise CO2e pr. scope, kategori, leverandør eller måned for en periode og sammenligne to perioder
  • Finde de største poster og forklare, hvordan et tal er beregnet: faktor, grundlag og bilag
  • Vise hvad der mangler: kladder, affald uden vægt, poster uden faktor, bilag med fejl og integrationer på pause
  • Vise importhistorikken og søge i bilag på fakturanummer, leverandør eller tekst fra bilagets linjer

Tallene er de samme som under Oversigt & KPI'er: kun godkendte poster tæller med. Kladder nævnes for sig.

Hvad kan den ikke?

Assistenten kan ikke ændre, slette eller godkende noget, og den kan ikke se filerne bag bilagene.

Hvor ender data?

Svarene sendes til den AI-udbyder, du har valgt, og behandles efter din aftale med den. Udbyderen er din egen modtager og ikke EcoMetrics' databehandler. Leverandørnavne og bilagstekster er skrevet af andre, og assistenten får besked om at behandle dem som data og ikke som instruktioner.

Hvert opslag logges hos os: hvem, hvilken virksomhed, hvilket opslag og hvornår. Loggen gemmes i 12 måneder. Du kan se dine egne opslag under Indstillinger → AI-assistenter.

Fjern adgangen

Under Indstillinger → AI-assistenter klikker du 'Fjern adgang' ud for assistenten. Adgangen stopper med det samme, og assistenten skal forbindes igen for at læse jeres data.

Fejlfinding

Relaterede artikler

Var denne artikel nyttig?

Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.

Stadig brug for hjælp?

Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.