Manuel indtastning af aktiviteter

4 minOpdateret 8. oktober 2026

Hvad du lærer

Manuel indtastning er den hurtigste vej til enkelte aktiviteter, fx brændstof, en forretningsrejse, pendling eller affald. Det erstatter ikke integrationer og import, men supplerer dem.

ecometrics.dk/data-collection

Dataindsamling

Godkend og gem

Trin-for-trin

1

Gå til Dataindsamling → Emissioner

Vælg fanen Manuel Indtastning og derefter Emissioner. Energi, HR & Social, Governance, Omsætning og VS-oplysninger har deres egne faner.

2

Vælg aktivitetstype

Vælg fx brændstof, transport, pendling, affald eller vand. EcoMetrics foreslår scope ud fra dit valg, og du kan rette det.

3

Udfyld mængde, enhed og dato

Skriv den fysiske mængde, fx liter, km eller kg, og tjek datoen. Datoen bestemmer hvilken periode rækken hører til.

4

Se estimatet

Før du gemmer, viser EcoMetrics et estimat af CO₂e for rækken.

5

Tilføj en beskrivelse

Feltet Beskrivelse er valgfrit, men gør det lettere at finde og forklare rækken senere.

6

Klik 'Godkend og gem'

Eller 'Gem som kladde', hvis tallet skal tjekkes først.

Hvad skal udfyldes?

  • Aktivitetstype
  • Mængde og enhed
  • Dato

Mængde frem for beløb

EcoMetrics regner mest præcist på fysiske mængder: kWh, liter, km og kg. Brug dem, når I har dem, fx forbruget fra en elregning i stedet for beløbet.

Hvilken enhed?

  • Brændstof: liter
  • Transport: km
  • Affald: kg eller ton
  • Vand: m³

El, varme og gas indtastes under fanen Energi, i kWh, MWh, GJ eller m³.

Mangler der en emissionsfaktor til jeres aktivitet, kan I oprette en under Indstillinger → Beregninger → Emissionsfaktorer.

Hvad sker der bagefter?

  • Rækken gemmes i den periode, datoen hører til
  • CO₂e beregnes med det samme
  • Rækken vises i tabellen under formularen, hvor den kan rettes eller slettes

Mange rækker?

Har du mange aktiviteter, så brug dokument import i stedet. Læs Upload data via CSV eller Excel.

Fejlfinding

Relaterede artikler

Var denne artikel nyttig?

Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.

Stadig brug for hjælp?

Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.