Tilføj logo, farver og forord til rapporten

4 minOpdateret 7. oktober 2026

Hvad du lærer

Rapporten bruger jeres brandfarve på forsiden, i sektionerne Miljø, Sociale forhold og Ledelse, i overskrifter og i graferne. Med logo, fotos og et forord fra ledelsen bliver den et dokument, I kan sende til kunder og bank.

Forudsætninger

  • Branding bruges i PDF (Plus) og PowerPoint (Pro). Excel-filen har ingen branding
  • Forord, mission og FN's Verdensmål kræver Pro

Trin-for-trin

1

Upload jeres logo

Gå til Indstillinger → Brand & rapporter. Upload PNG, JPG eller WebP på højst 2 MB, gerne med transparent baggrund.

2

Vælg brandfarve og tagline

Brandfarven bærer hele rapporten. Taglinen er en kort sætning (højst 80 tegn) på forsiden og bagsiden.

3

Tilføj fotos og underskrift

Et forsidefoto, et foto til hver af Miljø, Sociale forhold og Ledelse, et portræt til forordet og en underskrift. Alt er valgfrit. Uden foto bruges brandfarven.

4

Skriv forordet

Gå til Rapporter → Tekster, og skriv forordet fra ledelsen med navn og titel (Pro). Der er også felter til mission og FN's Verdensmål.

5

Se jeres design

Klik 'Se jeres design' under Brand & rapporter. I får en PDF med jeres branding og eksempeltekster, uden tal, også før I har gemt.

Hvor bruges hvad?

FeltHvor i rapporten
LogoForsiden og bagsiden
BrandfarveForsiden, båndet på sektionernes første side (i tre nuancer), overskrifter, grafer og tabeller
TaglineForsiden og bagsiden. Med et foto bliver den også rapportens citatside
ForsidefotoØverste del af forsiden. Uden foto står de store bogstaver ESG i brandfarven
Fotos til de tre sektionerBaggrund på den første side i Miljø, Sociale forhold og Ledelse
Navn og titelUnder forordet og ledelseserklæringen
PortrætVed siden af forordet
UnderskriftUnder forordet og ledelseserklæringen

PDF'en bruger Anton til overskrifter og store tal og Inter til brødtekst. PowerPoint bruger Arial, fordi PowerPoint ikke kan indlejre skrifttyper.

Logo-tips

  • Format: PNG med transparent baggrund er bedst. JPG og WebP virker også
  • Størrelse: mindst 400 px bredt. Logoet skaleres ned, ikke op
  • Filstørrelse: højst 2 MB

Forord: sådan skriver I et godt

Forordsfeltet har plads til 600 tegn, så forordet skal være kort:

  • Personligt: skrevet af direktøren eller den bæredygtighedsansvarlige
  • Ærligt: nævn også hvor I endnu ikke er i mål
  • Fremadrettet: hvad er næste skridt
  • Konkret: ét tal eller én beslutning siger mere end «bæredygtighed er vigtigt for os»

På Pro kan EcoMetrics også skrive et udkast til forordet ud fra jeres data under Rapporter → Tekster. Kun godkendte tekster kommer med i rapporten.

Mission, vision og fokusområder

Missionen står på siden «Om virksomheden», når der ikke er en godkendt AI-tekst til siden. Vision og strategiske fokusområder bruges som grundlag, når AI skriver rapportens tekster. FN's Verdensmål får deres egen side med ikonerne for de mål, I har valgt.

Når I ændrer noget

Branding og tekster bruges fra næste rapport. En rapport i Historik ændrer sig ikke. Lav en ny rapport under Rapporter → Lav rapport. Den gamle bliver liggende i Historik.

Fejlfinding

Relaterede artikler

Var denne artikel nyttig?

Din feedback hjælper os med at forbedre vores guides.

Stadig brug for hjælp?

Vi svarer typisk inden for én arbejdsdag på email.