GHG Protocol: Dansk guide til drivhusgasprotokollen

Hvis du arbejder med klimaregnskab, støder du før eller siden på GHG Protocol. Det er den globale standard for hvordan virksomheder skal måle og rapportere drivhusgasudledninger, og det er fundamentet under både CSRD/ESRS, VS, Science Based Targets og stort set alle andre frameworks. Denne guide giver dig en dansksproget gennemgang af det, du faktisk har brug for at vide.

Hvad er GHG Protocol?

GHG Protocol (Greenhouse Gas Protocol) er udviklet af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). Første version udkom i 2001 og er siden blevet opdateret flere gange. Den definerer hvilke gasser, hvilke aktiviteter og hvordan virksomheder skal måle deres klimaaftryk.

GHG Protocol består af flere standarder:

• Corporate Standard: for virksomhedsniveau (Scope 1, 2, 3)
• Corporate Value Chain (Scope 3) Standard: uddybning af Scope 3
• Product Standard: for produkt-LCA'er (PCF)
• Project Standard: for klimaprojekter
• Mitigation Goal Standard: for at sætte og spore klimamål

For 99% af danske virksomheder er det Corporate Standard + Scope 3 Standard der er relevante.

De 7 drivhusgasser

GHG Protocol dækker de 7 gasser fra Kyoto-protokollen:

• CO₂ (kuldioxid): fra forbrænding
• CH₄ (methan): fra landbrug, lossepladser, lækager
• N₂O (lattergas): fra gødning, forbrænding
• HFC (hydrofluorcarboner): fra kølemidler
• PFC (perfluorcarboner): fra industriprocesser
• SF₆ (svovlhexafluorid): fra elektrisk udstyr
• NF₃ (nitrogentrifluorid): fra elektronikproduktion

Alle gasser konverteres til CO₂-ækvivalenter (CO₂e) ved hjælp af deres GWP (Global Warming Potential). Methan har fx en GWP100 på ~28, hvilket betyder at 1 ton CH₄ svarer til 28 ton CO₂e over en 100-års periode.

De tre scopes: kerneprincippet

GHG Protocol opdeler udledninger i tre scopes for at undgå dobbelttælling og give et konsistent rapporteringsformat.

Scope 1: Direkte udledninger

Alt I selv afbrænder eller udleder fra ejede/kontrollerede kilder:

• Naturgasfyr i bygninger
• Diesel og benzin i firmabiler og maskiner
• Procesemissioner (cement, stål, kemi)
• Lækager fra køleanlæg
• Husdyrshold

Scope 2: Indirekte energi

Energi I køber, men som er produceret andetsteds:

• Elektricitet (største post for de fleste)
• Fjernvarme
• Fjernkøling
• Damp

Scope 2 skal rapporteres efter to metoder (begge):

• Location-based: Bruger gennemsnittet af elnettet i regionen (fx dansk el-mix på ~135 g CO₂e/kWh)
• Market-based: Bruger jeres faktiske kontrakter (fx Guarantees of Origin for vindenergi giver 0 g CO₂e/kWh)

Scope 3: Alle andre indirekte

15 kategorier i upstream og downstream af jeres værdikæde. Ofte 80-95% af det samlede aftryk. Vi gennemgik dem detaljeret i Scope 3 beregning praktisk guide.

Organisatoriske grænser: Hvad tælles med?

Her bliver det interessant. Hvilke selskaber, datterselskaber og joint ventures skal med i jeres klimaregnskab? GHG Protocol giver tre tilgange:

1. Equity share

I rapporterer i forhold til ejerandel. Ejer I 60% af et joint venture, tæller 60% af dets emissioner med.

2. Financial control

I rapporterer 100% af de selskaber I har finansiel kontrol over (typisk >50% ejerskab eller bestemmende indflydelse).

3. Operational control

I rapporterer 100% af de selskaber hvor I har operationel kontrol (typisk hvor I sætter politikker og procedurer).

De fleste virksomheder vælger operational control fordi det matcher hvor de faktisk kan påvirke emissioner. Hvilken metode I bruger SKAL dokumenteres i rapporten. Det er en af de hyppigste fejl ved revision.

Base year: Det år I sammenligner med

GHG Protocol kræver at I sætter et base year, det år I bruger som sammenligningsgrundlag for fremtidig reduktion. Det skal være et år med god datakvalitet og repræsentative aktiviteter (ikke et corona-år, ikke et nedlukningsår).

I skal også definere en base year recalculation policy: regler for hvornår I genberegner historiske tal. Dette sker fx hvis:

• I overtager eller frasælger et selskab (>5% af baseline)
• I opdager en strukturel beregningsfejl
• Emissionsfaktorerne opdateres væsentligt

Datakvalitet og dokumentation

GHG Protocol kræver at I dokumenterer:

• Aktivitetsdata: hvor kommer tallene fra? (faktura, måler, estimat?)
• Emissionsfaktorer: hvilken kilde? (DEFRA, Ecoinvent, supplier-specific?)
• Beregningsmetode: aktivitets- eller spend-baseret?
• Antagelser og udeladelser: hvad er udelukket og hvorfor?

Dette er ekstremt vigtigt for revision. EcoMetrics' analyse-løsning og audit trail dokumenterer automatisk alt dette pr. emissionspost.

GHG Protocol vs ISO 14064

ISO 14064 er en alternativ international standard for drivhusgasrapportering. Den er teknisk meget tæt på GHG Protocol. I praksis er en ISO 14064-konform rapport ofte også GHG Protocol-konform. Forskellen ligger i:

• GHG Protocol er principper og guidance, meget brugt i USA, EU og international rapportering
• ISO 14064 er en certificerbar standard og giver en formel ISO-certificering

For CSRD/ESRS-rapportering anvendes GHG Protocol som basis. ISO 14064 kan bruges som supplement hvis I ønsker en formel certificering, men er ikke et krav.

Hvor får jeg den rigtige version af GHG Protocol fra?

Du kan downloade alle GHG Protocol-standarder gratis fra ghgprotocol.org. Hver standard er typisk 100-150 sider og ikke light reading. Det er derfor langt de fleste virksomheder bruger en ESG-platform der har GHG Protocol indbygget i beregningslogikken, så I slipper for at læse 800 siders engelsksproget metodik selv.

Sådan bruger EcoMetrics GHG Protocol

EcoMetrics beregner efter GHG Protocol:

• Scope 1, 2 og 3 efter Corporate Standard
• Scope 2 dual reporting (location- og market-based)
• Over 2.100 emissionsfaktorer fra bl.a. DEFRA, Klimakompasset og Energistyrelsen
• Kilden står ved hver beregning
• Audit trail for alle datapunkter
• Klimamål med basisår, så udviklingen kan følges

Book en demo hvis du vil se hvordan en GHG Protocol-konform rapport ser ud i praksis, eller udforsk vores CO₂-beregningsløsning for mere information.