
ESG rapportering pris: Hvad koster det danske SMV'er?
"Hvad koster det egentlig at lave ESG-rapportering?" er det spørgsmål vi oftest får fra danske SMV'er. Svaret afhænger af hvordan I griber det an. Denne guide giver dig markedspriser, en konkret beregning og råd til hvor I kan spare uden at gå på kompromis med kvaliteten.
De tre omkostningskategorier
ESG-rapportering har tre omkostningskomponenter, uanset hvilken vej I vælger:
- Software/værktøjer: fra Excel (gratis) til enterprise-platforme (op til 500.000 kr./år)
- Eksterne konsulenter: fra 0 kr. til 800.000 kr./år
- Intern tid: typisk det største skjulte omkostning, 50-400 timer/år
Den samlede pris pr. år for en SMV varierer typisk fra 30.000 kr. til 700.000 kr. Det er et stort spænd, og det afhænger næsten udelukkende af automatisering og standardisering.
Markedspriser på ESG software i Danmark
Vi har sammenlignet de mest udbredte ESG-platforme på det danske marked:
| Plan | Pris (eks. moms) | Indhold |
|---|---|---|
| EcoMetrics Basic | Gratis | Manuel indtastning, rapport i Excel, 1 bruger |
| EcoMetrics Plus | 495 kr./md | Integrationer, rapport som PDF, op til 3 brugere |
| EcoMetrics Pro | 1.195 kr./md | PowerPoint, CSRD-forberedelse, ubegrænsede brugere |
Priserne hos de andre danske og nordiske platforme står i vores sammenligning af ESG software i Danmark, hentet fra leverandørernes egne hjemmesider.
Hvad påvirker softwarepriser?
- Antal brugere: de fleste platforme prissætter pr. seat
- Antal integrationer: regnskab, ERP, HR-systemer koster ofte ekstra
- AI-features: automatisk klassifikation af bilag tilgås typisk i mellem-niveauet
- Antal selskaber/lokationer: multi-entity koster mere
- Support-niveau: dedikeret CSM koster typisk 20-40% extra
Konsulentpriser, hvis I er omfattet af CSRD
Efter Omnibus I gælder CSRD kun virksomheder med både over 1.000 ansatte og over 450 mio. EUR i omsætning. For dem ser typiske konsulentpriser sådan ud:
| Type opgave | Pris-spænd |
|---|---|
| Dobbeltvæsentlighedsanalyse | 75.000 - 250.000 kr. (engang) |
| Første CSRD-rapport (slutleverance) | 200.000 - 600.000 kr. |
| Løbende ESG-rådgivning | 80.000 - 300.000 kr./år |
| Scope 3-beregning (engang) | 50.000 - 200.000 kr. |
| Limited assurance (revision) | 75.000 - 200.000 kr./år |
Konsulentydelser udgør ofte den største post i år 1, men kan reduceres markant i år 2-3 hvis I bygger intern kapacitet.
Skjulte omkostninger: Intern tid
Det her er hvad de fleste glemmer at regne med. En typisk SMV bruger:
Excel-baseret tilgang (årligt)
- Dataindsamling fra regnskab og leverandører: 80-150 timer
- Beregning og validering: 40-80 timer
- Rapportskrivning: 60-120 timer
- Møder og koordinering: 30-60 timer
- Total: 210-410 timer
Med en intern medarbejder på 600 kr./time bliver det 126.000-246.000 kr. i ren lønomkostning.
Med ESG software (årligt)
- Onboarding og data-mapping: 15-30 timer (kun år 1)
- Validering: 10-20 timer
- Rapportgennemgang: 10-20 timer
- Møder: 5-15 timer
- Total år 1: 40-85 timer. År 2+: 25-55 timer
Med samme timeløn: 15.000-51.000 kr. årligt.
Konkret beregning: Produktionsvirksomhed med 60 ansatte
Lad os tage en realistisk SMV: 60 ansatte og 80 mio. DKK i omsætning. Den er ikke omfattet af CSRD, men dens største kunder beder om CO₂-aftryk og ESG-tal, og den svarer med en rapport efter VS. Der er ingen revisionspligt og ingen dobbelt væsentlighedsanalyse.
Scenarie A: Excel
- Software: 0 kr.
- Intern tid: 210-410 timer × 600 kr. = 126.000-246.000 kr./år
Scenarie B: ESG software med integration til regnskabet
- Software (EcoMetrics Plus, årlig betaling): 4.950 kr./år
- Intern tid år 1: 40-85 timer × 600 kr. = 24.000-51.000 kr.
- Intern tid år 2+: 25-55 timer × 600 kr. = 15.000-33.000 kr./år
Timetallene er typiske intervaller, ikke målinger hos en bestemt kunde. Det meste af tiden går med det, der ikke står på et bilag: forbrug, medarbejdere og politikker.
Hvor kan I skære uden at gå på kompromis?
- Brug regnskabsintegrationer: manuel data-import er den største tidsrøver
- Start med dobbeltvæsentlighed in-house: brug EFRAG's gratis vejledning frem for konsulent
- Bed jeres leverandører om tal efter VS i stedet for at lave jeres eget spørgeskema
- Vent med det udvidede modul til år 2. Basismodulet er ofte nok i år 1
- Køb ikke brugere I ikke skal bruge: start med 2-3 og udvid når behovet er der
Hvad skal I vurdere før I vælger løsning?
- Hvor mange data skal vi indsamle automatisk vs. manuelt?
- Bygger løsningen på standardiserede emissionsfaktorer eller skal vi selv tilføje?
- Hvilke standarder følger rapporten? (VS, CSRD-forberedelse, GRI?)
- Hvor god er supporten på dansk?
- Kan vi eksportere data hvis vi senere skifter platform?
Vores pricingside viser hvad EcoMetrics koster, fra gratis Basic-plan til Pro med alle features. Book en demo hvis I vil have et personligt estimat baseret på jeres situation.
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede guides
Step-by-step guides fra vores help center der hjælper dig i gang med konkrete opgaver.
Se det på jeres egne tal
Forbind jeres regnskab, og se Scope 1-3 og en rapport efter VS for jeres virksomhed.
Læs om ESG-rapportering